Hovedmenu

Referat af logetur til København den 21.-22. marts 2014 PDF Udskriv Email

54  morgenfriske og forventningsfulde søstre fra  søsterloge nr. 95 Båndet og søsterloge nr. 25 Dronning Louise  drog  afsted med bus mod København fredag den 21. marts kl. 0630.

Undervejs i bussen var der en livlig snakken og sang afbudt af morgenmad serveret morgenmad af søde serveringssøstre.  Ved ankomst til København fik vi serveret frokost inden vi i samlet flok gik mod Københavns Rådhus. Her blev vi delt i to hold med hver vores guide. Vi var inde i bl.a byrådssalen og i vielseslokalerne, hvis vægge er dekoreret af den i Viborg så kendte maler Joachim Skovgaard. Det blev til  ca. 2 timers guidet rundvisning, hvor vi kom påopdagelse i Martin Nyrops nationalromantiske bygning (fra 1892-1905) - nogle søstre valgte at tage de 335 trin op ad trappen til Rådhustårnets top og nyde den flotte udsigt over byens tage.   Efterfølgende blev vi ført ned gennem mørke kældergange mellem store varmerør kun oplyst af stearinlys - her fik vi den spændende oplevelse at få serveret lækre rådhus-pandekager.

Så gik turen tilbage til hotellet med hurtig omklædning til logetøj og så afsted til Palæet igen, hvor vi overværede et logemøde i søsterloge nr. 2 Thyra Danebod med indvielse af 2 nye søstre - en fantastisk oplevelse med efterfølgende spisning i den store festsal, som også havde sin egen historie . Efter logemødet blev vi budt på en lækker anretning i logens smukke festsal (vi var ca. 150 søstre). Så var det blevet sent og mon ikke vi var ved at være trætte, så det blev lidt hygge på værelserne og så til sengs.

Efter en dejlig morgen buffet, med alt hvad man kan ønske sig,  blev vi sluppet løs i byen inden vi klokken 12 skulle mødes til frokost i restaurant Told og Snaps i Nyhavn.

Ca. kl. 1330 vendte bussen hjemad mod Viborg - på vejen gav chaufføren os en ekstra lille guide rundtur i København. Kl. 18 var vi igen i Viborg efter en rigtig god og indholdsrig  tur.

Vi siger 1000 tak til søster Susanne Nyholm, søster Birgit Praastrup,  søster Gitte Pia Bertel og søster Kirsten Gybel for det store arbejde med at arrangere denne dejlige tur, hvor alting bare fungerede  100 procent.

 

Inge Gylling/Gurli Kjærgaard

 
Valid XHTML & CSS | Template Design ah-68 | Copyright © 2009 by Firma